velkommen-welcome-danish-language-decorative-type-design-91748386

Er du ny patient i Brædstrup Lægehus?

Er du ny patient i Brædstrup Lægehus, så byder vi dig velkommen i Lægehuset. Læs mere nedenfor om hvordan du kan bruge os og hvordan vi er organiseret:

Første konsultation i Lægehuset:

Vi sætter gerne ekstra tid af til dig som ny patient ved din første konsultation, hvis du har flere lidelser/diagnoser og/eller får en del medicin.

På denne måde vil vi forsøge at give dig en tryg start i lægehuset. Samtidig kan vi få et overblik over din sygehistorie og medicin og dermed få en god start på vores samarbejde.

Vi beder dig udfylde skemaet: ”ny patient – oversigt” før du kommer i konsultationen. (Den er placeret lige nedenfor (PDF fil). Du kan med fordel printe den ud hjemme og have den med udfyldt. Alternativ kan du komme 15-20 min før konsultationen og få udleveret skemaet her og derefter udfylde det i venteværelset.

Klik her for at få oversigten til nye patienter frem: Ny Patient – oversigt

Den særlige første ”Ny patienttid” kan kun bestilles over telefonen.

Er du i det store hele rask, er det ikke nødvendigt med denne ekstra tid og du behøver heller ikke at udfylde oversigten.

Vi har brug for din journal

Vi beder dig endvidere om at kontakte din tidligere læge og bede vedkommende sende journalen til os elektronisk. Det sker ikke automatisk – heller ikke hvis du har sat flueben ved dette punkt i din ansøgning om lægeskift via Borger.dk. På den måde har vi overblik over din helbredshistorik og kan varetage din behandling optimalt. Nye patienter bedes derfor selv rekvirere journal fra tidligere læge.

Akut sygdom:

Ved akut sygdom er det muligt at få en tid samme dag. Denne tid kaldes en ”akut-tid” og er af kortere varighed end en almindelig konsultation. Hvis sådan en tid ønskes, skal du ringe til klinikken i telefontiden mellem 08.00-09.00. Ved længerevarende problemer henvises til almindelig konsultationstider. Det er vigtigt at dette overholdes, hvis vi skal opretholde en hurtig og smidig service i akuttiderne, så alle der har et behov kan blive tilset hurtigt og nemt.

Husk sundhedskortet ved alle henvendelser i Lægehuset.

Ved ankomst bedes du registrere dig ved kortlæseren.

Lidt om Lægehuset:

Brædstrup Lægehus er fra 1/9-2019  et kompagniskab. Det betyder, at du som patient meget gerne må blive tilknyttet én fast læge, men dog principielt kan bruge alle lægerne i huset. Dog vil vi tilråde, at man bruger sin faste læge når muligt, idet det skaber bedre behandlingsforløb og giver højere tryghed og kvalitet.

Ved akutte problemer kan du altid blive tilset, men ikke altid af din egen læge. Læs mere på de øvrige faner på hjemmesiden.

Hjemmesiden:

Som ny patient vil vi bede dig om at oprette dig selv som bruger på hjemmesiden (Kan du ikke dette, kan du også ringe til klinikken og blive oprettet i vores system her).

Tider, booking mm. Du kan bestille tid pr. telefon første gang, ellers henviser vi til vores selvbetjening på hjemmesiden: www.braedstruplaeghus.dk

For yderligere information om telefontider, booking, mails, blodprøver m.m., samt nyheder kan du med fordel se vores hjemmeside igennem.

Faglighed:

I vores lægehus bestræber vi os allesammen på at yde både en høj faglig standard og en god patientservice. Vi er lægefagligt opdaterede og lægehuset indgår kontinuerligt i kvalitetssikring og vurdering efter myndighedernes og de faglige selskabers retningslinjer.

På vores hjemmeside www.braedstruplaegehus.dk kan du orientere dig om konsultations- og telefontider, hvilke læger og andet personale du kan møde i klinikken, vaccinationer, regler for receptpligtig medicin, kroniske sygdomme, graviditetsundersøgelser og meget andet.

Receptfornyelse: 

Fast medicin, som ikke er vanedannende kan bestilles ved skranken, pr. telefon og meget gerne via hjemmesiden. Vi beder generelt om at man bruge hjemmesiden, når det er muligt for at aflaste telefonkøen.

Sidstnævnte kræver at du opretter dig som bruger. Du finder en overskuelig vejledning, når du klikker dig ind på hjemmesiden.

Adresse

Tinghuspladsen 4
8740 Brædstrup
Tlf. 75 75 16 11
Mvh

Brædstrup Lægehus.